Fra Big Bang til fremtiden

Tiden før Big Bang

Før 0 s

Big Bang

0 s

Alting skabtes i en tilstand med høj energi og tæthed, som man kalder Big Bang. Selve tiden startede også her, og spørgsmålet ”hvad skete der før Big Bang?” giver derfor ikke umiddelbart nogen mening. Man ved i dag ikke meget om hvad der foregik til tiden 0, samt hvorfor det startede.

Inflation

10^-36 s til 10^-32 s

Inflation er en fase af udviklingen af det tidlige univers, hvor selve rummet udvider sig så hastigt, at tætliggende punkter på en forsvindende lille brøkdel af et sekund fjernes så langt fra hinanden, at Universets efterfølgende udvidelse gør det umuligt for disse punkter at kommunikere med hinanden.

Dannelse af stof og antistof

10^-6 s

Universet var på dette tidspunkt fuldt af stråling, og denne stråling havde høj nok energi til at danne stof og antistof. Efterfølgende kombineredes stoffet og antistoffet til stråling igen, men af årsager der ikke fuldt ud forstås var der et lille overskud af stof. Dette overskud udgør alt stof i Universet i dag.

Big Bang kernesyntese

2 min til 30 min

Efter 2 min. var Universet kølet ned til en temperatur, hvor atomkerner kunne dannes. Der dannedes hovedsageligt de lette grundstoffer hydrogen og helium. Dannelsen af atomkerner ophørte efter ca. 30 min.

Rekombination

380.000 år

Efter ca. 380.000 år er temperaturen så lav, at elektroner og atomkerner kan gå sammen og danne atomer. Dette kaldes med et fint ord rekombination. Rekombinationen ledte ligeledes til den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling.

Den mørke tid

380.000 år til 400 mio. år

Den mørke tid eller ”The Dark Ages”, som man kalder det på engelsk, var tiden fra rekombinationen og frem til dannelsen af de første stjerner over 100 mio. år senere. Læs mere om perioden i det følgende.

Stjerne- og galaksedannelse

400 mio. år

Stjerner og galakser dannes i Universet, fordi der var små inhomogeniteter under inflationsepoken, der blandt andet forårsagede en ujævn fordeling af masse i Universet. Ved hjælp af tyngdekraften samlede der sig mere stof om disse frø, hvilket gjorde det muligt at danne stjerner. Over ca. fire hundrede millioner år samlede stjerner sig i større strukturer – galakser. Universet har da begyndt at skabe sin makroskopiske struktur.

Solsystemets dannelse

9,2 mia. år

I Mælkevejen kollapsede en del af en gigantisk sky bestående af støv og gas for 4,6 mia. år siden. Dette ledte til Solsystemet – vores hjem.

Universets skæbne

Fremtid

Universets skæbne afhænger bl.a af dets geometri, om det er fladt, saddelformetet eller kugleformet, men også den mørke energi i Universet har indflydelse på dets skæbne.